FaceUP Logo

året der gik 2016

Udgivet 15/01 kl. 20:36

Jeg ved det… det er noget senere end jeg plejer dette indlæg, men der har været rigtig mange ting.

Var det den mest fantastiske start på et år nogensinde? Muligvis. Jeg boede i Kina, jeg udlevede min drengedrøm. Jeg husker jeg vågnede op den 1. januar og begyndte at overveje hvor vildt det hele havde været. Det at gå fra at lege karateskole, kung fu skole eller ninja som barn til rent faktisk at træne shaolin kung fu i landet hvor det hele begyndte.

Det at jeg har fundet ud af når jeg sætter mig noget i hovedet, så gør jeg det. Har lært i mit liv at man skal tage de chancer der kommer, og gøre de ting man vil. Man skal sætte sig mål hele tiden, men hele tiden have overskud til at sige: -”okay, måske er det ikke realistisk, lige nu” Eller forholde sig til sine mål realistisk.

Der ingen tvivl om mit kung fu eventyr i kina har givet mig mod på at rejse meget mere. Jeg tænker ikke på ferie turer eller sådan noget. Jeg tænker at bo i andre lande og virkelig opleve deres kultur.

Før kina havde jeg allerede lagt planen for efter Kina. Hjem – starte på universitetet – praktik eller semester ophold i USA – afslutte universitetet med endnu et land på CV´et som jeg har boet i.

Den 5. januar 2016, tænkte jeg stadig sådan.

De mennesker jeg har mødt i Kina og de ting jeg prøvede i Kina har givet mig det mest fantastiske syn på livet. Der er kommet mange flere perspektiver på de ting jeg går og gør og flere måder at gøre tingene på. Jeg referere rigtig meget til Kina og elsker når folk spørger ind til det. Jeg elsker at fortælle om det, fordi det fører mig tilbage dertil, med alle mine kung fu brødre og søstre, mine mastere og alle de mennesker jeg mødte udover. Det fører mig tilbage til da jeg løb maraton på den kinesiske mur, og det fører mig tilbage til det bedste jeg nogensinde har gjort i mit liv.

Kina var specielt, unikt og fantastisk og jeg savner det hver dag. Jeg har stadig ikke fundet mig til rette herhjemme i Danmark. Jeg har det generelt rigtigt svært ved at finde tilhørsforhold igen. Jeg går med tanker om jeg overhovedet skal bo i DK resten af mit liv? Hvor har jeg hjemme nu? Er det hvor jeg kommer fra? Er det Randers som jeg boede i, i 7 år og fik en bonus familie, et venskab til en mand der er 50 år ældre end mig og en drengegruppe der er fantastiske at have?

Er det i Aarhus hvor jeg uddannede mig som lærer og de netværk jeg har der? Jeg har altid sagt at jeg ikke skal bo i en storby, fordi jeg ikke gider det for stort. Men efter Kina har denne tanke måske ændret sig. Jeg ser nu Aarhus som potentiel by for mig i fremtiden.

Men det var jo Odense jeg skulle til for at studere, en by jeg aldrig har været helt vild med, men som jeg nu skulle bo i. Jeg var ret heldig med at finde en lejlighed med en pige lidt ældre end mig. Den store bonus her var at hun havde hund, så pludselig havde jeg hund uden ansvar.

Det gik lidt op og ned i starten, fordi vi skulle finde hinanden og det gjorde det bare ikke nemmere at jeg havde så mange nye ting at skulle forholde mig til.

Inden jeg taler videre om det skal vi tilbage til Kina, hvor jeg sad i i slutningen af Juni måned og fik af vide jeg IKKE var kommet ind på mit studie. TILBAGESLAG, for alt i mit hoved var jo gjort klart efter det studie. Havde pludselig ingen idé om hvad jeg skulle foretage mig, når jeg kom hjem til Danmark. Som jeg gik og sagde: ”jeg har ingen fremtid”. Jeg er jo uddannet lærer, men ville jeg virkelig hjem og arbejde som det og måske blive holdt fast der? NEJ. Der måtte være andet jeg kunne gøre. Ville jeg tilmelde mig på venteliste til universitetet? Havde jeg noget at tabe? Nej. Klik og jeg var nu på håbets venteliste, som jeg ikke havde megen tiltro til.

Jeg begyndte at søge efter spændene jobs i udlandet, kigge på træner akademi og alt muligt. Træner akademiet var dog selvbetalt og problemet her var jeg ikke havde tjent nogen penge i et år. Hmm, men en gammel drøm blev genoplivet i min søgen efter en fremtid.

Træner drømmen, som jeg allerede som 17 årig begyndte at lege lidt med. Planen blev så at kigge efter jobs i udlandet og spare sammen til træner akademi, MEN hvad så med universitetet, så var det jo pludselig to år ude i fremtiden? Sådan som det foregår i Danmark kan man jo ikke være sikker på at uddannelserne stadig er der to år efter. Kunne jo være de lavede om på SDU så professionsbachelorer ikke kunne søge ind mere. Jeg befandt mig pludselig i Kina hvor jeg intet vidste og febrilsk søgte efter svar på mit fremtids spørgsmål.

Træner akademiet blev ved med at hænge over mig, men måtte også være realistisk, det kom ikke til at ske, medmindre jeg fandt en masse penge et sted. Jeg husker ikke helt hvilken dag det var, men et dansk nummer havde ringet, jeg var sikker på det var noget vigtigt. Jeg kunne bare ikke få lov at komme igennem til min telefonsvare. Efter wechat med min søster kunne hun fortælle mig jeg at jeg var kommet ind på alligevel. YES!!! Fremtiden var tilbage og jeg var nu styret mod målet.

Men den træner drøm der blev ved med at lege rundt i mit hoved.  Kunne jeg både tage et semester i USA og tage på træner akademi efter min uddannelse? Hvor skulle jeg finde pengene?

Nå tilbage til Odense, hvor alle de nye indtryk begyndte at tage mine kræfter og det faktum jeg ikke rigtig følte mig hjemme i Odense, gjorde jeg ofte tog hjem til mine forældre.

Træner akademiet havde nu huseret så meget i mit hoved at jeg havde besluttet at spare op med SU lån så jeg kunne komme afsted efter UNI. USA drømmen var nu lagt på hylden, i hvert fald for en tid. Jeg begyndte stille og roligt at falde til, snakke med nye mennesker på uni og generelt finde en god træningsrytme.

Jeg kom endda ind på et specielt konkurrence idræts spor. Det hele begyndte sådan set at spille indtil min roommate smed bomben i hovedet. Hun havde sagt lejligheden op, da hun ikke kunne holde ud og bo i Odense mere og bare ville tilbage til KBH.

SÅ stod jeg der, jeg var pisse sur på hende, men bevarede roen og trøstede hende, mens hun græd. HJEM var tanken. Jeg skulle bare hjem til mine forældre med det samme.

Så endnu engang sad jeg hjemme i mit gamle værelse ved det gamle og ikke anede hvor fanden jeg hørte til og hvad der skulle blive af mig. Jeg sejlede frem og tilbage mellem minderne fra Kina og hor jeg var. Jeg begyndte at tro at jeg bare ikke skulle bo i Odense. Måske jeg hørte til i en anden by og så ville mit liv blive som pendler.

Så det så her jeg står nu. Jeg skal til eksamen næste uge og alt roder bare. Jeg bor hjemme men søger sted at bo. Jeg har dog fundet ud af at Odense skal have en chance mere og jeg simpelthen bliver nødt til at finde mig et fast sted at bo indtil træner akademiet om halvanden år-

Året der gik er som altid noget har været rodet, men dette år har budt mere på nye perspektiver end før, ny begyndelser, et meget hårdt farvel i Kina, en heldig start i Odense, et midlertidigt farvel til Odense og en begyndelse på et nyt eventyr.

Jeg kæmper med at få set alle dem jeg ikke har set i snart halvandet år, jeg kæmper med at finde tilhørsforhold til DK igen og jeg kæmper med at finde mig selv igen, som den nu ”ikke-trænende-ikke-bosiddende-i-kina” dreng. Drømmen blev udlevet og andre eventyr er startet.

Jeg boede i Kina et år, jeg gennemførte maraton på den kinesiske mur, jeg fandt perspektiver, jeg fandt venner for livet, jeg fandt brødre og fandt ud af der er mange flere der har fulgt mit eventyr i Kina end jeg nogensinde havde troet. 2016 har været god ved mig, på trods af det hele roder.

Jeg har ikke rigtig nogen mål endnu for 2017, udover at finde mig selv i DK igen uanset hvor det så end bliver. Jeg har mange tanker omkring mulig mål, men fremsætter dem ikke endnu. Jeg har altid og vil altid kun sætte mig realistiske mål. Men jeg kan ikke gøre noget realistisk før jeg har fundet mig selv igen.

Et forsinket godt nytår til alle og håber alle har fået en god start..

Med tanker morten

Læst 5 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Funktioner

Del artiklen:


Opret note