FaceUP Logo

31 årig på togtur

Udgivet 27/02 kl. 20:43
31 årig på togtur, igen. . 
Her sidder jeg så igen. . Jeg har skrevet en blog fra en anden togtur engang. . Der bare et eller andet over et tog. . Mange hader DSB for deres forsinkelser og alt muligt. . men jeg elsker at sidde i toget. . Der bare noget over det. . Jeg blev 31 i torsdags uden den store polemik omkring det. .  5 timers træning og på flammen om aftenen. . Da vi sad og skålede for mig , føltes det som i går, hvor jeg sad i Kina og skålede med mine Kung fu brødre og søskende i te. . Jeg tænker meget tilbage på Kina. Nogen vil sige det forståeligt nok eftersom jeg boede der et helt år . . For mig er det tanken om de mennesker der var der og den indre ro jeg havde derovre. En indre ro som jeg også af en eller anden grund mærker når jeg sidder alene i toget.  Toget giver mig tid til at tænke , læse og alt muligt andet. . Man kan så spørge sig selv om hvorfor jeg ikke bare kan gøre det andetsteds ? Det kan jeg også men at se landskabet flyve forbi mod sin destination giver en tid til at reflektere over hvor man er og hvor man er på vej hen. . . Toget er for mig ofte en metafor for min livs rejse og de stop jeg gør. . Jeg er pt på vej til Århus for at se nogle af gutterne for første gang i halvandet år . . Det bliver så fedt at se dem igen. .desværre er det ikke alle gutterne . .
Jeg bor pt hjemme indtil jeg kan flytte ind på kollegie værelse . . . Så jeg kører rigtig meget i tog mht studiet. . Forskellen er så at der ofte er mennesker og snakke med på vej til studiet. . Nu sidder jeg som jeg elsker . .alene i en vogn og kigger ud på det regnfulde våde landskab som flyver forbi mine øjne. . 
Der kommet ro på efter en hektisk start. . Jeg kom hjem fra Kina,  skulle flytte tre uger efter og tre måneder efter måtte jeg flytte hjem igen. . At komme hjem og bo har ikke bare givet mig en foreløbig ro men også genoplivet et gammelt venskab. . Som jeg før har skrevet om så har mit mål efter Kina været at genoplive venskaber og skabe nye netværk .. Sabrina som jeg nu løbetræner med er en gammel veninde fra helt tilbage da jeg startede at spille håndbold. . Hun har to børn og er hamrende stædig . . Vi kender hinanden rigtig godt og derfor kan jeg nemmere hjælpe hende med hendes løbe træning. . . Men i en længere periode finder jeg mig selv tænke mere på hende og nærmest håber på det hende der skriver når min tlf blinker. . Jeg er ikke forelsket men mon nogle gamle følelser fra dengang alligevel ligger dybt i mig. . Jeg har tænkt tankerne mange gange. . Kunne vi fungere sammen. ? Jeg vil jo også have børn selv, jeg vil ikke blive boende i min hjemby resten af mit liv, hvor hun har slået sig ned .. mange ting taler i mod, men alligevel så er de tanker der bare. . Hun smiler jo altid og går op i træning og er hamrende provokerende . . Fuldstændig som mig . . . Er det bare fordi jeg faktisk ikke har tilbragt længere perioder med piger i mit selskab ? Bliver jeg bare forvirret fordi der en der gerne vil gøre brug af mine egenskaber som løber ? Hvis jeg skal svare lige nu , så jeg ret sikker på det er det. . Eller også det at hun virker ret uopnåelig givet hun lige er kommet ud af et 10 års forhold. . og jeg er bare en af dem der tiltrækkes af det uopnåelige. . . Hvad sker der når jeg rykker til Odense igen ? Ryger tankerne så bare i glemme bogen ? Det faktisk noget jeg tror. . Men uden at være helt sikker. . 
31 år Morten. . Hmm . . Jeg føler mig ikke rigtig som en på 31 , føler mig stadig meget ung men alligevel hvis jeg ender på en sjælden bytur så mærker jeg også ofte jeg ikke gider de ting som jeg gjorde 7~8 år tilbage. . 
Jeg har faktisk fundet mig selv ofte liggende derhjemme med en serie og ikke gide at tage nogle steder. . På det sidste faktisk en del. . Kun når der skulle trænes er der ingen problemer. . 
I dag hvor jeg er på vej til Århus og gense nogle mennesker jeg virkelig gerne vil se . Ja der fandt jeg også mig selv ligge hjemme og ikke rigtig gide . .  Jeg ved egentligt ikke hvorfor jeg ofte bare vil blive liggende hvor jeg er.  . Finder det faktisk lidt trættende at mit indre altid skal kæmpe den kamp. .. Jeg vil jo gerne af sted til en masse ting. . Okay for tiden har universitet dagene været noget rodet og to forskellige byer. . Så der har ikke været det der minder om en fast rytme. Jeg tror på at jeg er bedst i faste rytmer og dermed en mulig grund til jeg ikke rigtig gad og af sted i dag. . Fordi jeg følte weekenden skulle være derhjemme for at rytmen så lige kunne vende tilbage som den plejer fra mandag. . . Men er alligevel ikke helt sikker på det kun er det. . 
En helt anden kamp jeg kæmper med mig selv er imod tiden. . Ikke forstået på livs filosofisk vis. . Men tiden på min løbe træning. . Hele min løbe fremgang har været en stor løgn givet jeg brugte en app der gav mig forkerte angivelser og dermed har jeg slet ikke løbet så hurtigt som jeg troede. . Så hver gang jeg tager gps uret på og løber bliver jeg skuffet over hvor langsomt det er . .

Fordi alle gamle resultater er bare printet ind i min hukommelse. . Det meget træls og er bare hårdt. . Det har så givet mig anledning til en ny løbe start men det bare ikke det jeg gerne ville nu .. Jeg havde brug for det løb bare sad i skabet så jeg kunne koncentrere mig om cyklen. . 
Jeg har ro på med min træning i den forstand at jeg først skal gennemføre en ironman i 2018 så har masser af tid til at komme i den form jeg skal være. . 
 
Toget kører forbi Skanderborg og jeg er snart fremme ved destinationen. . Der kom en overordentlig pæn pige ind og satte sig i den anden side af vognen. . Altid rart at have noget pænt at kigge på . . 
 
Jeg er 31 år og føler ikke tiden løber fra mig . . Så egentligt er jeg bare godt stillet for tiden. . har styr på hvad jeg vil i fremtiden og har mere eller mindre de næste to et halvt år på plads. . Og det er bare rart . . Jeg har nogle gode venner omkring mig og det generelt bare rigtig godt for tiden. . Det er præcis den følelse en togtur giver mig .. en glæde og en chance for at komme frem til denne gode tanke . .en chance for at reflektere omkring hvor jeg er og hvad det er jeg egentligt går og tænker på .  . En time tog det i dag. . Og bum så står jeg ved endestationen. . Ikke med mit liv . . men med denne refleksion.  . Det en rar følelse at gå ud af toget og glæde sig til at skulle tage det igen i morgen. . 
Læst 23 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Funktioner

Del artiklen:


Opret note