FaceUP Logo

eftertænksomme dage

Udgivet 26/03 kl. 15:06

Jeg tror vi alle kender dem. De der dage hvor man føler sig lidt malplaceret i verden. De dage hvor man grænser op til at være deprimeret uden helt at vide hvorfor. 

Man rende rundt i en sky af tanker og er fakkertalt lidt ked af det. Jeg kalde dem mine eftertænksomme dage.

 

Hvorfor tænker du?

 

Når jeg får det sådan her, begynder jeg at tænke voldsomt meget på mit liv. Jeg overreflekterer simpelthen omkring alt. Gamle situationer som jeg ville have gjort anderledes, fremtidige ting jeg vil opnå, tab, sorg, glæde fra fortiden bliver taget op igen.

 

Når jeg får det sådan her, begraver jeg mig ofte i filmene. Specielt film der førhen fik mig til at tænke, film der indeholder nogle citater og nogle livsfortællinger jeg kan drømme mig ind i.

 

I dag føler jeg mig bare helt malplaceret i verden. Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har ikke engang lyst til at træne som normalt fylder en fire timer af mit liv på en søndag. Normalt ville jeg begrave mig i filmene, men har ikke lyst til at se nogen af de film jeg har. SÅ i dag har jeg begravet mig i film musikken. Den klassiske musik man så ofte hører i baggrunden af en film for at skabe stemning også mere kendt som: The Score.

 

Jeg har meget film musik til at ligge, men på min favorit liste som hedder silencio, ligger blandt andet musik fra theory of everything, interstellar, me before you, Thor, Harry Potter, Hunger games… alle sammen stille numre som spilles i baggrunden når der sker et eller andet i filmene. Fx den scene når Dumbeldore dør og alle står med deres tryllestave i luften. Den sang er fantastisk. Eller hvor Rue dør i hunger games, eller baggrundsmusikken for hele filmen me before you er sat sammen i en sang…

 

De får mig til at tænke.

 

Det egentligt ikke fordi jeg går og har det dårligt. Nok tværtimod, for tingene kører bare derudaf. 

 

Okay der lige en eksamen i næste uge jeg frygter, men det jo hvad det er.  Det fordi det er på universitetet. Et sted jeg aldrig troede og ingen omkring mig troede jeg nogensinde ville ende. SÅ man kan godt sige jeg lidt udlever en drøm lige nu, da jeg studere noget af et drømme-studie i form af elite og konkurrence idræt.

 

Jeg må erkende jeg nok ikke helt er kommet hjem fra Kina endnu, på trods af det er over et halvt år siden jeg kom hjem. Jeg har ligesom ikke kunne finde mig til rette i Danmark. Jeg har stort set fået set alle de vigtige undtagen Rie og min bedste kammerat. De har begge børn, så de kan ikke bare lige komme herover og jeg har ikke haft tid til at tage derover.

 

Det nager mig nok et eller andet sted at jeg ikke har fået set min bedste vens nye søn eller Ries datter. Jeg tænker hver fald overordentligt meget på det.

 

Det nager mig måske lidt at jeg ikke føler overskuddet til at tage ud i weekenderne og besøge mennesker omkring mig.

 

Kender i ikke det? De her dage hvor de små ting nager en, hvor gamle situationer bliver taget op til overvejelse. Ting som man ikke kan ændre men alligevel sidder man og overvejer hvad man ville have gjort i stedet. Jeg er godt klar over det ikke nytter noget at hænge i fortiden, det tror jeg de fleste er. 

Men mit perspektiv er at jeg tror man kan lære meget af sin fortid, og tror det er derfor jeg ofte ender med at overreflektere mig tilbage til de samme situationer. Jeg tror et eller andet sted det fordi jeg tester mig selv om jeg er blevet klogere på hvad man kunne gøre i en situation. Jeg tror jeg tester om jeg er blevet ældre og har fået et nyt perspektiv på samme situation. Hvis man kender mig, ved man også jeg altid søger nye perspektiver i livet.

 

Et eller andet sted skulle jeg jo også være ude et sted jeg ikke kan bunde, altså jeg mener jeg går på universitetet og det går godt. Men følelsen af ikke at kunne bunde er nok fordi jeg aldrig helt har vidst hvad jeg uddannede mig til. Det hele startede jo tilbage da jeg to en HF fordi jeg ville mere med mit liv. SÅ tog jeg læreruddannelsen, velvidende om det nok ikke var hvad jeg skulle resten af mit liv. Jeg kunne nemlig ikke komme ind på de fleste universitets uddannelser pga et kedeligt karakter gennemsnit eller manglende bestået fag eller tredje sprogfag. Så jeg fandt mig selv på en læreruddannelse, som formet mig rigtig meget. Dog ikke så meget så jeg brændte for at være lærer, hvert fald ikke resten af mit liv.

 

Så tog jeg til Kina et år, og udlevede en drøm og overlevede en rutsjetur fra ikke at være kommet ind på universitet og være bange for jeg endte som lære resten af mit liv, til at jeg pludselig kom ind og en ny drøm kunne begynde.

 

NU sidder jeg så her og har en af de der dage hvor jeg så overvejer alt. Hvad vil jeg gerne med mit liv? hvad kan jeg egentligt med min uddannelse? Jeg fandt mig selv sidde og google anderledes studiejobs i går. Tror det har noget at gøre med jeg hungre efter at prøve noget anderledes.

 

Det har siddet i mig siden jeg kom hjem fra Kina at jeg gerne ville arbejde med noget anderledes, måske endda på grænsen til det unikke. Sådan noget, hvor folk spørger: ”-hvordan kom du lige ind til det”?

 

Kiggede fx på at arbejde på DFDS færgen i går, men deres job beskrivelser virkede ikke helt som om jeg kunne passe ind der. Tror bare jeg godt kan lide idéen om man faktisk ”rejser” væk og arbejder. Eller bar det unikke ved at arbejde på en færge.

 

Hermed kommer jeg frem til at jeg nok søger det unikke, og når i dag er en af de der dage hvor jeg ikke helt føler jeg passer ind nogen steder, så det måske fordi jeg er på udkig. På udkig efter det unikke job, den unikke følelse, det unikke perspektiv der redder mig væk her fra.

 

Jeg ved ikke hvad i gør når i har sådan en dag her, hvor man ligger på grænsen til en depression. Jeg har dem ofte hvis jeg har drukket dagen før, dette kaldes af mange the hangover blues. Men i dag er bare en helt ordinær søndag. Nogen vil også kalde det the Sunday blues, fordi hverdagen starter igen i morgen. For mig starter blot en eksamens læsning, og det fede ved universitet er at jeg aldrig er træt af det snart er mandag fordi jeg ofte ikke har timer der og bare kan gøre hvad jeg vil.

 

Det jeg ofte gør når jeg har de dage, hvor jeg kører i ring, med selv refleksion, det er og skrive i bloggen. Jeg indrømmer at på det sidste har jeg nok skrevet mere end nogensinde før, men det hænger sammen med at jeg ikke helt er kommet hjem fra Kina og ikke helt har fundet mig selv igen herhjemme.

 

Det nok faktisk derfor jeg i dag føler mig lidt malplaceret, fordi jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre af mig selv.

 

Jeg sidder nok bare og venter på at jeg finder det unikke?

 

Læst 16 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Funktioner

Del artiklen:


Opret note