En lang rejse

Udgivet 11/02 kl. 19:03Opdateret 11/02 kl. 21:39

Jeg har været nede og skrappe bunden med mine hænder og følt hver smerte i mit hjerte og nu er jeg på vej op. Jeg vil vise for mig selv jeg er stærk og det skal nok lykkes.

Selvom mine forældre ikke er her mere lader jeg ikke smerten vinde over mig. Jeg ved de altid vil se ned på mig og være stolte af mig og jeg vil altid være så stolt af at være deres. Jeg har lært af mine fejl, jeg begår aldrig samme fejl igen.. Mange mennesker siger det nok skal gå og at jeg vil komme over det.. men de ved ikke det ikke er let at have mistet det der stod en allermest nær.. Derfor hjælper jeg folk som har det svært og sige til dem at der vil komme svære tider, men det kommer man igennem, selvom vejen kan virke uoverskueligt. Man altid tænke på at der er folk der har det på samme måde & nogle som har nogle store problemer i deres liv at slås med og at der er folk der holder af dem og vil dem de bedste.. Jeg elsker at leve livet, elsker menneskerne i det, elsker ALT i denne verden. Jeg skylder mange folk en tak fordi de har vist mig vejen frem og vist mig at der er noget at leve for. Livet er en smuk gave vi har fået for at passe på den, men det er ikke altid vi gør det. Mange mennesker ved ikke hvad de skal gøre, men jeg har fundet min vej og ingen kan stoppe mig i at gå mod lyset som jeg har lært... Folk forstår ikke hvor vigtigt deres forældre eller onkler eller en i deres familie er for dem før de er væk.. Og så er det jo for sent og de vil stå og føle at hele verden er mod en og at de ikke kan se smerten i ens liv. Nej de ved ikke hvad du går igennem og de vil gøre alt for du er okay og du vil være ked og vil bare væk, men så vil de sige til dig at livet kan være svær at leve, men sammen kan vi gøre det til den sjoveste rutsjebanetur..

Husk på de små ting her i livet & husk du fortjener at leve..

Læst 13 gange
Kommentering er er ikke mulig, da du ikke er logget ind.