Hjemtur
- Indsendt af M
Udgivet 22/02 kl. 23:10Opdateret 25/02 kl. 20:49
Jeg vil gerne på forhånd undskylde for den meget negative energi i mit første - og måske også eneste - blogindlæg på faceup.
Jeg blev irriteret over dårlig service fra DSB. Min mor, Andreas og jeg skulle med tog fra Roskilde til Odense. Toget var proppet med mennesker; de sad på trapperne, så man ikke kunne komme ind ad dørene, hvilket resulterede i en mand, der kom kørende med sådan en "jeg-sælger-snacks-og-kaffe-vogn" og ikke kunne komme forbi os. Man kunne nærmest kalde det trafikprop, og manden insisterede på, han skulle igennem. Jeg selv og Andreas var fanget mellem folk og kunne ikke komme hen til min mor ved vores pladser.
Da manden så endelig kunne komme igennem mængden, og jeg stod med armene i vejret og tunge tasker i hænderne, stod han bare og snakkede med et par brokkende passagere.
Grunden til toget var så overfyldt med mennesker var, at der var blevet fjernet nogle togvogne.
Jeg blev forskrækket over, at en ullykke skete så tæt på. Vi var nået til Korsør, da det lød ud af højtalerne, at der var sket en personpåkørsel mellem Nyborg og Odense. Nogen var sprunget ud foran et tog, havde ladet livet. Og det var få kilometer borte. Det pårørte os i vores tog. Vi måtte sidde og vente på besked om, hvad der skulle ske.
Vores tog blev koblet til et intercity tog, og vi kørte til Nyborg. Her skulle der komme nogle busser og tage os gratis med til Odense, og vi måtte selv finde ud af at komme videre derfra. Stakkels de mennesker, der skulle have været med hele vejen til Flensburg!
Jeg blev forskrækket og vred over, at nogen (den påkørte) kunne gøre noget så dumt og egoistisk som at springe ud foran et tog. Altså vidste den idiot ikke, hvor mange mennesker, det går ud over?
1. Hans familie, venner og bekendte
2. Den stakkels togkører/chafør
3. Dem, der står for oprydningsarbejdet bagefter
4. Alle dem, der skal med tog på den rute; Og det er mange!
Jeg blev chokeret over menneskers egoisme, da vi stod i øspøsregnvejr og minus et-hvist-antal-grader og ventede på de lovede busser. Det føltes som en evighed, og da den første bus kom, møvede folk for at komme til. Vi var over 100, så nej, vi kunne ikke alle komme med den første.
Folk stod og trippede lidt, blev lidt utålmodige. Så kom der en bus, og dem bag os styrtede afsted for at komme ind i den her bus; det viste sig at være en bybus. Den stakkels chafør sad så forvirret derinde over den kæmpe menneskemængde, der bare stod og bankede vredt på ruden, fordi han ikke lukkede dem ind.
Det der skræmte mig var, at folk var så panikslagne og egoistiske. Når jeg skriver, at de styrtede hen til busserne, så mener jeg det virkelig. Hvis der var en, der var faldet, tror jeg bare, han havde fået lov til at blive liggende!
Prøv at tænk, hvis der havde været 1000 mennesker i stedet for 100. Hvad ville der så ikke være sket?!
Læst 22 gangeKommentering er er ikke mulig, da du ikke er logget ind.
hende med fregner..'s Blog
