unfairytale's Blog
Om skribenten

unfairytale:
Andre fra samme
Expectations / forventninger
December og jul.
"luder!"
kunsten at læse
Helt seriøst, nej vel?
Funktioner

Del artiklen:

Hvor svært kan det være?

Udgivet 21/06 kl. 22:31Opdateret 27/09 kl. 21:37

Der er et gammelt råd. Alle og enhver kender til det, men det er kun de færeste, som rent faktisk følger det, på trods af hvor klogt det egentlig er: "Vær mod andre som dig selv." Hvad det betyder? jo, det betyder, at man skal behandle andre ordentligt, respektfuldt og retfærdigt. Det lyder da let ikke?

Men alligevel oplever jeg så mange, der finder det svært at forstå ordene "nej" og "stop," folk der nægter at sige undskyld eller indrømme deres fejl, fordi de tror, at det vil skade deres egen ære. Folk der nedgør, bagtaler og slås, kun fordi de føler, at det styrker deres egen position i samfundet. Men passer det virkelig, at folk er mindre værd, fordi de siger undskyld efter at have gjort noget dumt? eller fordi de tager skylden for deres egen fejl? Får man virkelig venner, fordi man kan kalde en overvægtig pige "snotfed og dum,"? Det vil jeg ikke mene, og det håber jeg heller ikke, at du synes, for det er virkelig for lavt. 
Jeg savner selv at få vist en smule respekt, og jeg savner at se andre vise den til hinanden, uden at have en egentlig grund til det.

Der kæmpe stor forskel på, når en ven driller en smule for sjov, og så til at han/hun nævner ens fejl konstant og altid udpejer det for en selv og andre, uanset hvor man er, hvem man er sammen med, og hvad man laver. Til sidst så slår det til og gør ondt og man bliver såret, selvom det aldrig var meningen. Og så er det, at vennen ikke siger undskyld, men begår en ny fejl: han driller igen, men denne gang fordi han kan se, at det gør ondt på pigen. Hvorfor er det, at det skal være sådan? Jeg er træt af at se på al denne disrespekt, træt af al denne destruktive egoisme!

Læst 304 gange
Kommentering er er ikke mulig, da du ikke er logget ind.

Kommentarer
#1 Katja ..
28/10 kl. 15:01
Folk er mere værd, hvis de siger undskyld, ikke mindre. Jeg er så enig med dig.
#2 MeMySelfAnd-I
14/11 kl. 17:39
det er jo fuldstændig rigtigt det du siger... men måske skulle folk også kigge dybt i sig selv og se sine egne fejl før man peger fingre
#3 Chrizz
14/11 kl. 18:12
det lyder altså "vær mod andre som du selv vil behandles"
#4 unfairytale
14/11 kl. 21:35
MeMySelfAnd-I - det har du helt ret i, hvis man ikke kender sine egne fejl, så virker det bare falsk når man udpeger andres.
Chrizz - man kan sige begge ting.
#5 NOTABARBiE
22/11 kl. 21:05
Nej Chrizz, det hedder ’’ behandle andre, som du selv vil behandles’’ (:
#6 lasse kruse mathiasen
27/11 kl. 2:44
DDet er sku da lige meget hvordan ordsproget lyder? i forstod den da stadig ik? Og i min bog er mennesker der har lavet fejl, som så kan indrømme deres fejl og sige undskyld langt mere værd en mennesker der føler sig “hævet“ over andre. Men til gængæld savner jeg ik respekt. for var sku blevet så irreteret over ikke at få respekt, så jeg begyndte at tage den selv. Og det er faktisk ret simpelt,
#7 lasse kruse mathiasen
27/11 kl. 2:45
Hvis folk ik giver mig bare en lille smule respekt. så gider jeg hverken at tale med dem eller have noget at gøre med dem. og på den anden side, hvis der er nogle der ik giver dig respekt. så er de sku ik værd at have i dit liv... :D
#8 unfairytale
27/11 kl. 15:33
Jeg synes bare, at det er næsten alle, som ikke viser respekt til andre. Det gør det lidt svært at cutte dem ud af ens liv.
#9 lasse kruse mathiasen
27/11 kl. 16:37
Ja men jeg tænker jo bare sådan lidt at hvis de ik viser en lille smule repekt. så har jeg ik noget at snakke med dem om;)
#10 Mike123
07/01 kl. 1:52
du er lige nød til at få styr på dine kilder.
det "gamle råd" du omtaler, er fra biblen, og jesus siger til en mand som svar på et spørgsmål "gå, og vær mod andre som du ønsker at de skal være imod dig".
og ja rådet er udemærket.
#11 unfairytale
08/01 kl. 23:29
Jeg har da ikke skrevet noget om hvor det var fra? Men ærligt, så vidste jeg ikke at det kom fra biblen, jeg synes blot at folk burde følge det noget mere. :)
- Det er jo heller ikke noget citat, så der behøver ingen kilde; det er bare et ordsprog eller råd, og det kan man sagtens ændrer i, så længe betydningen er den samme.

© Copyright 2012 - FaceUP
0.31503200531