Rikkøh's BlogKærlighed når det er sværest s:Udgivet 22/01 kl. 1:48 Jae, her sidder jeg så.. hører musik \\\"only hope\\\" - Mandy Moore Sidder og tænker på, hvorfor kærlighed er så svær? Sidste år gik jeg på efterskole, hvilket ikke lige var mig! Jeg begyndte at snakke med en fyr hjemmefra, og han var fantastisk! Vi havde det skønt sammen, og han var der virkelig ALTID! Han var ca. 3-4 år ældre end mig, men vi passede virkelig godt sammen! Han kunne få mig op, når jeg var nede. På det tidspunkt vi var så tætte, der var jeg bange. Jeg var bange for at miste ham, bange for at få følelser for ham, bange for at blive såret! Jeg gik jo på efterskole, mens alt det stod på. Han kom næsten hver aften, og sågik vi ned til vandet. Vi så solnedgangen sammen, og han holdt om mig. Alt var virkelig perfekt. Alt var for godt til at være sandt, men frygten for at blive såret var enorm! Jeg var blevet såret så mange gange, og jeg troede han ville gøre det samme. Inderst inde vidste jeg godt, at det kunne han ikke finde på. Men den dårlige selvtillid kom op i mig, og jeg troede ikke, at jeg var god nok. Vi var sammen hver weekend. Vi gik i svømmehallen, lå og så film i hans hems.. han lå og holdt om mig, sagde at han elskede mig. Jeg elskede også ham - det gør jeg stadig! Min hund var meget syg, og jeg spurgte Martin, om han ville køre mig hjem en hverdagsaften. Jeg ville sige farvel til min elskede hund, og Martin tog med. Han var der, IGEN! Min mor var fuldstændig vild med ham, det samme var min far! Og min mor spørger mig stadig: \\\"hvorfor greb du ikke chancen?!\\\" Men det var jeg for bange til.. Alle troede mig og Martin var kærester, men det var vi ikke. Tæt på? Muligvis.. det tror jeg.. Jeg indså, at han var alt det jeg ønskede! hans kys fortryllede mig, og hver gang vi skulle være sammen, så sprang jeg op i hans arme! Det var der, jeg hørte til! Jeg indså somsagt, at jeg var utrolig forelsket! Der var byfest, og jeg havde fortalt Martin, at jeg ikke kunne \\\"ham&mig\\\", fordi jeg var bange.. Han respekterede det. Til byfesten fandt han en anden :( Og de har nu kommet sammen i 8 måneder. Jeg elsker ham så højt, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Selv mine veninder kunne se, at jeg var vild med ham. Men det kunne jeg ikke, jeg nød bare den tid vi havde! Jeg blev nødt til at gøre det forbi, for hellere såre end at blive såret.. :( Min mor siger stadig til mig, at han er drømmesvigersønnen.. og han betød virkelig meget for mig. Tænker på ham hverdag, og tænker på, hvad jeg skulle have gjort anerledes. Nu er det for sent, og det må jeg indse. Godt jeg har veninderne, som jeg kan snakke med! Især tak til Sabine, som er den bedste der findes! Du er der altid, og tusind tak for det minégen! Ulykkelig kærlighed - det burde forbydes! :(
Kommentering er er ikke mulig, da du ikke er logget ind. |
