Livet er et spil, og selvmord er snyd.

et essay.

Udgivet 10/06 kl. 13:14Opdateret 10/06 kl. 13:14

Altså jeg savner mange ting i mit liv, men det er ikke alt man kan få.

Hvad går livet ud på?

Det kommer jo helt an på hvem du spørger. De fleste går jo efter en uddannelse, mens nogen går mere efter at få en familie. Jeg vil have en uddannelse, hvilke ved jeg ikke, og et job, før jeg begynder at tænke på familie.

Jeg har nu tænkt rigtigt meget over, at man faktisk ikke ved hvad man har før man mister det, altså når det er for sent, men man bliver jo nød til at komme videre.

Noget af det eneste der kan knække alle, virkelig alle, er deres familie. Ens familie kan man altid tilgive, man kan altid blive tilgivet af dem, det er noget en fantastisk vidunderlig person fortalte mig. Din familie er jo noget af det man elsker mest i verden. Nu kan man jo bare se mig og min lillebror. Vi er næsten altid uvenner, men vi kan også lave mange gode ting sammen.

Mit liv

Der er rigtig mange mennesker der kommer ind i mit liv, men der er lige så mange som lige så langsomt forsvinder. Desværre. Det fleste der forsvinder ud af mit liv, mindes kun med gode ting, mens andre mindes på en mindre god måde.

Der har selvfølgelig været mindre gode mennesker i mit liv, men det synes jeg ikke rigtigt der er mere. I sidste ende er der nok nogen, men jeg føler ikke de har en negativ virkning på mig, men det er jo kun fra min synsvinkel.

Lige pt. har jeg de bedste omkring mig. De støtter mig, og de fleste af dem gjorde det også i stor stil, da jeg lå syg. Jeg stoler på dem alle sammen, og dem jeg stoler lidt mindre på lader jeg bare vær med at sige de ting jeg ikke vil have videre. Der er ingen af dem jeg vil bytte ud, selv ikke for alle penge i verden. Deres værdi kan ikke fast sættes med penge. Jeg elsker dem.

Livet er et spil, og selvmord er snyd

Jeg har det sådan med døden jeg ved jo ikke hvad det er endnu, og det synes jeg heller ikke jeg behøver finde ud af lige nu. Om 10 til 20 år kan jeg måske gå med til det, men den sorg jeg ved der medfølger, kan jeg godt vente lidt med.

De spørgsmål

Hvem ved hvem man faktisk er?

Hvem kan man stole 1000 procent på?

Hvem er ens rigtige venner?

De tre spørgsmål får jeg nok aldrig svar på, men behøver jeg have det? Det synes jeg ikke at jeg behøver lige nu. Jeg har det jo fint nok uden dem, og det har jeg haft lige til nu, så hvorfor skulle jeg lige pludselig mangle dem? Som mit liv er lige nu, er det jo perfekt efter min mening. Eller selvfølgelig er der nogen små jeg gerne ville ændre lidt på.

Musik

For at snakke om noget helt andet, så hvad gør musik endelig ved det enkle menneske? Jeg ved hvad det gør ved mig, men jo ikke ved andre. Musikken er faktisk noget af det eneste der kan få mig til at tænke klart. Det gør noget helt specielt ved mig.

Jeg hører jo musik stort set hver dag. Altså lige nu, der kører der også musik på min computer, for ellers ville jeg ikke kunne sidde og skrive det her ud i en kører.

For at sige det kort. MUSIK ER MIT LIV!

Nu er jeg snart færdig med mit essay, og jeg er faktisk ret tilfreds med det. Altså det tager det mest af livet op, hvilket jeg synes er meget godt gået.

Når jeg først er kommet i gang er det faktisk lidt svært at stoppe igen, men mit problem er faktisk bare at komme i gang. Jeg kan jo godt skrive et okay essay, hvis jeg tager mig sammen, hvilket jeg jo skal.

Hele det her essay er faktisk baseret på en samtale jeg havde, med en, hvis jeg selv skal sige det, helt og aldeles vidunderlig person. Han har fortalt mig en hel masse ting som jeg ikke lige vil give slip på med det samme. Men det er ikke det hele jeg har fra den person, det er ting jeg har fået fortalt fra mange dejlige mennesker, der aldrig bliver glemt.

Læst 34 gange
Kommentering er er ikke mulig, da du ikke er logget ind.