Seriøst forvirrende tanker...

Når jeg har en træls dag skriver jeg, og jeg stopper ikke så derfor bliver det til tider lidt underligt...

Udgivet 30/01 kl. 2:38

Trætheden, matheden, træt af at alt på chatsiden.
Fremtiden, fortiden, hvor er nutiden?
Traver, graver og maver mig langsomt frem.
Mellem endeløse sider, tider og mider,
der står i vejen for mine håb, råb,
alt sammen lånt.
Jeg skriger i den tomme luft med duft.
Stilheden er tung, ung og dum
er jeg lige nu, her og der
gik min chance for at klare mig i livet, riget
hvori vi alle har en plads, glas
klirrer under mine bare fødder, rødder
ligger døde på asfalten efter den voldsomme varme, arme
jeg vil begrave mig i hvis jeg turde, burde
jeg snart tage mig sammen og være glad, had
er noget jeg hader, bader
i en sø af selvmedlidenhed tyk som fløde, røde
roser er ikke pæne, de er skræmmende og sære, til ære
for alle der har evnen til at elske et menneske ærligt, særligt
hvis man ikke er mig… eller dig??

Læst 37 gange
Kommentering er er ikke mulig, da du ikke er logget ind.