FaceUP Logo

Tab (og at føle det)

Udgivet 23/01 kl. 23:13
I dag har jeg begået en kæmpe fejl. Jeg er for nyligt begyndt at spille poker igen, og har igennem januar måned vundet omkring $375. (og indbetalt omkring $450). I dag gjorde jeg hvad jeg ikke måtte gøre, jeg spillede udenfor mit budgets begrænsninger. Det er altså lykkedes mig at smide lidt over $800 væk i løbet af nogen få timer. Det svarer ca. til 5600 kroner, som er mere end hvad jeg får i uddannelseshjælp om måneden. Så man skulle vel tro at et sådant tab af hele mit poker budget ville give mig et anfald af raseri, eller forsage en syndflod af tårer, men nej. Jeg var naturligvis ikke ligefrem glad da jeg sad og gloede på min computerskærm efter min dumhed. Men min reaktion var bestemt afdæmpet i forhold til hvad man ville forvente af en "normal" person. Det fik mig til at tænke på da jeg modtog nyheden om min moders død for fire år siden. I den forstand at min reaktion (eller mangel på samme) dengang også var kølig og afdæmpet. Jeg kan forestille mig hvordan jeg må have fremstået for mennesker omkring mig, der ikke kan sætte sig ind i min tankegang. Forståeligt nok troede min nærmeste familie ikke på at jeg var "helt okay med det" dengang. De forestillede sig at jeg i virkeligheden var meget trist, men bare var suveræn til at skjule det. Jeg kan godt forstå at det var den konklusion de nåede, som svar på noget de ikke forstod. At jeg kunne være glad, efter min mor var fundet død i hendes lejlighed. Men okay, det er selvfølgelig noget andet at miste sin mor, sammenlignet med en stor som penge. I øvrigt er der den forskel at mit tab af penge, modsat min mor, var helt og holdent min og min dumheds skyld.

Nå men det var bare lidt tanker jeg ville skrive ned.
Læst 12 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Et tab af en person er aldrig nemt men det er svært at sammenligne med et økonomisk tab. Jeg syntes du skal tænke på hvad der er vigtigt for dig her i livet! Hvordan nåede du til det punkt hvor det var vigtigere for dig at spille om penge end at have det sjovt? Find ud af hvad din "trigger" er og så prøv at stoppe dig selv inden du når det punkt igen. For nogle er gambling spænding, men er der måske andre måder at få spænding på?
01/02 kl. 2:21
WhyNotMe, din kommentar forvirre mig. Hvorfra drager du konklusionen at "det er vigtigere for at spille om penge end at have det sjovt"? Og i øvrigt skulle jeg da mene de to ting sagtens kan være en og samme ting. Ærligt ved jeg ikke hvad der fik mig til at ignorere de regler jeg har,  for netop at forhindre mig i at tabe hele mit roll på en gang. Men det gjorde jeg nu en gang, og det var øv. Jeg kan ikke gøre meget andet end stille og roligt at opbygge mit roll igen, og tage det en dag af gangen. (og overholde mine egne regler). Efter mit nylige tab tror jeg ikke der er den store sandsynlighed for at jeg sætter det hele over styr igen anytime soon. Jeg har lært lektien, så det har ikke været så skidt det ikke var godt for noget. :)
01/02 kl. 19:32

Funktioner

Del artiklen:


Opret note