FaceUP Logo

Information Diverse informationer fra FaceUP

Introduktion til funktionerne på FaceUP

Som medlem på dette site, får du pt. følgende funktioner ved oprettelse af en bruger. Disse funktioner/features og kommende features vil forblive gratis. Nye funktioner vil komme til mens enkelte måske vil falde fra. Men et er sikkert ingen brugerbetaling her!

Beskedfunktion
Beskeder kan indeholde smileys og præsenteres i samtaler for sendte og modtagede beskeder med afsender/modtager-dato og læse-status på beskeder.

Gæstebogsindlæg
Skrives indlæg i Gæstebogen har man mulighed for at sende indlægget, som et privat indlæg. De seneste 3 beskeder vises forkortet på ens profil. Private indlæg ses kun af modtager og afsender.
Via ens gæstebog kan man gå til afsenderens gæstebog, slette et indlæg eller gøre det privat.
Herudover har man mulighed for at trykke Se samtale udfra et indlæg, og derved hurtigt se ping-pong mellem de to brugere.

Onlineliste
Viser profiler, der er logget ind. Herfra kan man desuden se seneste profiler online, samt om de er online på chatten.

Nye Profiler
På forsiden kan ses de nye profiler, der har oprettet en profil med profilbillede. Har man logget ind kan man se alle de seneste profiler.

Personlig Profil
På den personlige profil kan man angive, alder, mål, by, partnerstatus og hvad man søger på siden. Udover ens profiltekst kan man desuden tilføje sine egne profilfelter, såsom "Sidste ferie", "Livret", "Ynglingsfilm" osv.

Profilbarometer
Når ens profil er udfyldt, vil ens profilbarometer stige. Profilbarometeret indikerer således, hvor komplet profilen er med udfyldte profildata. Men barometeret indikerer også hvor aktiv profilen er i sin kommunikation, og om profilen har venner samt favoritter på siden. Med en høj profil rank, kommer man også højere på sitets toplister.

Toplister
På toplisterne findes de mest populære profiler. Dvs. de profiler, der er blevet besøgt mest samt de profiler, der har den højeste profil rank. Herudover findes der en topliste over de mest sete billeder, samt en flest venner topliste og en topliste over de mest favoriserede profiler.

Hotlister
Ud over toplister finder man også hotlister med de albumbilleder, der har fået den bedste bedømmelse. Systemet virker på bedste Hot Or Not manér. En stemme fra 1 - 10 per billede per bruger. De bedste billeder ryger direkte ind på hotlisten.

Billedekommentar
Alle albumbilleder kan kommenteres. De mest kommenterede, og måske derfor interessante albumbilleder, kan ses på toplisten Mest Kommenterede Billeder. Billedekommentarer kan også være private.

Blog
På bloggen kan man skrive artikler f.eks. om hvad der optager en i denne verden. Man kan naturligvis også læse andres artikler, stemme på dem og kommentere på dem.

Aktivitetslog
Med aktivitetsloggen behøver man blot et kig for at se de seneste aktiviteter. Den findes to typer af aktivitetslogger. Den individuelle og personlige log, der indeholder hændelser såsom din korrespondance med andre profiler. Samt en aktivitetlog for henholdsvis ens venner og for ens favoritter.

Chat
På chatten kan man skrive med alle eller privat med indtil flere personer af gangen. Hver personlige chat tildeles sit eget vindue. Man kan også se profilbilleder ved at klikke på profilnavnet i oversigten. Hver søndag klokken 20 holdes chataften, hvor vi vil være mange på chatten og forhåbenligt skabe en hyggelig aften.

Søgefunktioner
Søgning kan udføres direkte på et profilnavn eller del af profilnavnet ellers på kriterier såsom alder, køn, billede og by. Man kan også søge på nærmeste profiler udfra ens geografiske placering. Resultatet vises på et danmarkskort.

Fotoalbum - Galleri
Man kan føje op til 500 billeder ud over sit profilbillede til sin profil. Ens fotoalbums, kan fx. være feriebillede, modelbilleder, festbilleder, hverdagsbilleder, hvormed man kan få et indtryk af brugerens personlighed og dagligdag. Alle albumbilleder kan kommenteres og du kan se en samlet oversigt over kommentarerne til dine billeder.

Privat fotoalbum
Du kan også lave et album privat. Hvis du f.eks. kun ønsker, at dine venner skal kunne se det. Du opretter simpelthen albummet med en kode, som du kan give til de særligt udvalgte.

Noter
Du kan tilføje en personlig note til de profiler, billeder, blogs og breve, som du finder interessante og vil gemme. Således kan du f. eks. lave din egen samling af favorit billeder.

Humør-status
Du kan sætte dit humør, så det vises på din profil, samt andre steder på sitet. Dit humør vil være aktivt 2 dage fra du ændrede det sidst.

Direkte link
Som medlem kan vælge, at have direkte link til ens profil, hvormed man kan linke direkte til sin profil fra andre steder. Profilen kan så ses uden, at den besøgende behøver at logge ind. Ens direktelink er faceup.dk/dit-profilnavn.

Vink
Vink kan sendes til den profil, der besøges. Et vink består af en smiley blandt ca. 60 forskellige smileys. Til smileyen kan man tilføje en kort besked.

Venner og venskab
Ens vennenetværk kan ses på en oversigt med tider for, hvornår de sidst var online. Desuden kan vennerne ses på et oversigtkort over Danmark. For hver af dine venner, kan I lave en venskabsside, hvor I kan skrive lidt om hinanden, hvor I har mødt hinanden mm.

Favoritter
På samme måde som for vennerne, kan ens favoritter ses på et danmarkskort.

Aktivitetslog
Du kan også se dine venners og favoritters aktivitet på sitet. På den måde kan du hurtigt overskue, om der er sket noget nyt for de personer, du kender eller finder interessante.


Favoritter og Venners Billeder
Du får hurtigt overblik over hvilke venner eller favoritter, der har lagt nye billeder i deres fotoalbum. Deres seneste billeder kan nemlig ses i en oversigt, som du kan bladre igennem.

Emailopsætning
Som medlem kan du vælge om du vil modtage besked fra sitet i form af en mail, når du modtager et brev, et vink, et gæstebogsindlæg eller en venneanmodning/accept. Desuden kan du vælge om du vil modtage sidens månedlige nyhedsbrev. Begge funktioner kræver naturligvis at ens emailadresse er indtastet korrekt og valideret.

Besøgende på besøgsliste
Ens seneste besøg kan ses med profil, besøgstidspunkt, og de besøgende kan ses på oversigtskortet.

Som sagt vil flere features komme til løbende. Har du gode idéer til funktioner, så send dem via kontaktsiden. Idéerne vil så blive realiseret, hvis de ikke er helt umulige, og vi også synes om dem.

Medlemmer, med en udfyldt profil, med profiloplysninger, profilbillede, fotoalbum, belønnes med en højere profilrang.
Ens rang vises via et barometer der kan gå fra 0 til 100. Hvor nul er en tom profil, og 100 er en aktiv, udfyldt og populær profil.

Dit profil barometer tikker opad, når du:
 - Udfylder dine profildata.
 - Skriver en tilpas profiltekst.
 - Har valideret din email-adresse.
 - Ligger et godkendt profilbillede på (fx. et genkendeligt portræt).
 - Har en del albumbilleder.
 - Har angivet din lokation.
 - Har skrevet samt modtaget breve fornyligt.
 - Har skrevet gæstebogsindlæg og modtaget indlæg.
 - Har sendt og modtaget vink.
 - Besøger andre profiler.
 - Modtager besøg.
 - Har venner herinde.
 - Har valgt nogle favoritter.
 - Har været online fornyligt.

Målet er bedre og mere spændende profiler samt at øge kommunikationen brugerne imellem.

1. Spot en fake
- Sådan ser du om en profil er fake

2. Har du spottet en fake?
- Hvad du skal gøre, hvis du mener en profil er fake.

3. Anklaget for at være fake?
- Hvad du kan gøre for at afkræfte dette.

4.Generelt
- Vores politik på området.
 

1. SPOT EN FAKE
En fakeprofil vil typisk kunne spottes ved at se efter følgende:

  • Profilbillede/albumbilleder kan have meget støj, efter at billedet har været uploadet, klippet til og gemt flere gange. En ægte profil bør have et billeder af rimelig god kvalitet, medmindre det er tydeligt at billedet er taget med mobil eller webcam.
  • Profil/albumbilleder ligner ikke et dansk miljø. Kig efter landskab, arkitektur, tøjstil, møbler, stikkontakter, plakater osv. Feriefotos kan naturligvis forekomme, men er der kun billeder fra "ferien", er det mistænkeligt.
  • Har profilen nordiske/danske-træk. Typisk vil fake-profilbilleder være fundet på udenlandske sider, da fakeprofilen ellers hurtigt bliver afsløret. Der findes naturligvis også sydlandsk, eller østeuropæisk udseende personer i dk. Men ligner personen en High School amerikansk skolepige, eller en russisk gymnastikpige, indikerer det, at profilbilledet er kopieret fra en udenlandsk side.
  • Typisk vil en fakeprofil være en ung smuk pige, da disse får mest opmærksomhed. Det er ofte opmærksomhed, personen bag fakeprofilen har behov for.
  • Til tider kan en billede-søgning på google afsløre hvis billedet er fundet på en anden hjemmeside, og oplysninger og oprindelses land på denne side og brugeren kan være en ret sikker indikation af at brugeren er fake.
  • På en fakeprofil vil nogle detaljer ofte ikke stemme overens. F.eks. vil postnummer og geografisk område ikke matche og andre ting vil virke utroværdige.
  • En god indikator for om en profil er troværdig, er hvis profilen har IRL venner på siden. Og altså ikke blot profiler mødt på nettet.
  • Har profilen, matchende profil andre steder, kontakt evt. profilen her og hør om det er den samme person. Har profilen absolut ingen profiler andre steder, er det også lidt mistænkeligt.
  • Findes der flere billeder af profilen, kan man forsøge at se om personen rent faktisk er den samme på alle billederne. Kig f.eks. efter skønhedspletter, øjenfarve og næseform.
     

Sammenlagt skulle ovenstående give et godt indtryk af om profilen er falsk. En stærk indikation af at en profil er fake, er, hvis man tilfældigt falder over samme billede på en udenlandsk side.

2. SPOTTET EN FAKE?
Husk det ikke er fedt at blive anklaget for at være fake, slet ikke hvis anklagen er sand. Men det er uretfærdigt, hvis profilen er ægte. Så vær sikker før du anklager nogen.

Er du i tvivl om profilen er fake. Spørg da om personen har flere andre billeder, nyere billeder f.eks. fra andre steder.
Hvis du har mistanke eller et bevis for at en profil på FaceUP er fake, så anmeld vedkommende via knappen på profilen, tilføj din begrundelse i bedste detektivstil.
Mød aldrig en profil, eller giv profilen dine personligeoplysninger, hvis du er det mindste i tvivl om, at profilen er fake eller ej!

3. SELV ANKLAGET
Skulle du selv blive anklaget for at være fake. Så er det let at bevise, hvis det ikke passer.
Fremgangsmåden på Faceup er ganske simpel og som følgende:

  1. Tag et billede, hvor du ved siden af dit ansigt viser tegnsprogssymbolet for F:
    Tegnsymbol F
              Tegnsymbolet for F.
  2. Tilføj dette billede til et fotoalbum med billeder af dig og kald det f.eks. "Im real".

Hvis ellers billedet tydeligt ligner de andre billeder af dig. Kan alle se, at du ikke er fake.

4. GENERELT
Fake profiler er uønskede her på FaceUp. Vi mener, de ødelægger oplevelsen for alle de andre seriøse. Fake-profiler slettes og blokeres fra yderligere adgang til siden.
I grove/gentagne tilfælde kan politianmeldelse komme på tale med henvisning til bedrageriparagrafferne.