Udgivet 18/01 - 20222022-01-18
Følelsen af at stå bundet på den anden side af den skudsikre glasvæg, og se sit barn blive psykisk tortureret uden at kunne gøre noget. med beskeden om at de kun stopper, hvis jeg går der fra. Men det kan jeg jo ikke. Jeg er bundet fra top til tå og tvunget til at kigge på uden at kunne lukke mine øjne. Den evige frygt af at miste og at mit barn bliver mishandlet og slået psykisk i atomer, uden jeg kan gøre noget for at beskytte hende. Den evige skyldfølelse, da det er mig der har født hende og derfor mig, der har sat hende i situationen.
Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne gøre noget for at smadre den væg og beskytte hende, men jeg kan ikke, det er umuligt, magtesløsheden er uovervindelig.
Læst 65 gange
Kommentering
Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.
Opret note