FaceUP Logo

distance 2 fraflytningen..

Udgivet 06/06 - 2011

 

Del 1:

 

I dag har jeg siddet og set det sidste afsnit af frasier… et fantastisk afsnit hvor han siger farvel for at søge nye veje…

 

Det fik mig til at tænke lidt mindre en 3 år tilbage, da jeg smuttede fra hjembyen.

 

Tankerne omkring en flytning ud hjemmefra:

 

Jeg husker det enlig fjernt, men alligevel ligger det i hukommelsen på en eller anden måde så det vil komme frem i løbet af min skrivning.

 

 

 

Mit andet år på hf. Jeg kom hjem en dag og var begyndt at tænke fremtid den dag i skolen, havde nok dagdrømt hele dagen væk omkring min fremtid.  Hva skulle der enlig blive af mig, på det tidspunkt var jeg halvejs på andet år, og røget ind i en depression, var ved at gå i opløsning fjernt fra min omverden. Havde skrevet en lang mail til min klasselærer at jeg var røget ind i en svær depression,  og ikke vidste om jeg ville vende tilbage til klassen.

 

Efter en uge med en masse tanker skrev jeg endnu en mail til min klasselærer at jeg havde besluttet mig for jeg skulle gennemføre min hf uanset hvad…

 

Og dagene gik, i skolen følte jeg mig ensom selvom der var et fyldt klasselokale omkring mig, derhjemme med den pige jeg datede kunne jeg sidde og glemme hun lå lige ved siden af, nogen dage kunne jeg ikke engang huske hvad jeg havde lavet, det var så`n en tåge at rende rundt i.

 

 

 

Det var et eller andet sted der i den tåge det gik op for mig, at det var på tide at komme væk, ikke at jeg ville flygte for ville tage alle min problemer med mig, men jeg ville prøve at starte forfra et nyt sted. 

 

Jeg husker specielt dagen op til jeg skulle flytte.. der var flere veninder jeg havde mistet og følte jeg havde brug for at få en eller anden afslutning på.

 

Så sad midt om natten og skrev lange breve til dem hver især: line , freja og karina ..  sad og græd hele vejen igennem alle brevene , fordi jeg ikke kunne holde tanken ud at det hele var slut mellem os.. med karina og line , var det mig der havde taget valget og sige farvel, fordi de ikke var der da jeg skulle bruge det, men det var hårdt a helved til at skrive…  Til freja… jah vi havde jo haft noget kørende et halvt års tid, men kunne bare ikke fortsætte noget sammen når det var langdistance,  og jeg var midt i en depression, det var det hårdeste brev at skrive…

 

Del 2:

 

Lige pt sidder jeg i et tog på vej hjem… sidder og tænker over alle de mennesker jeg distancerede mig fra i sin tid, sidder og betvivler alle mine valg på min vej, og kan faktisk pludselig ikke se hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde, føler jeg fik gjort alt forkert…  hvorfor morten?

 

Fordi jeg direkte er ked af det lige nu, sidder og holder tårer tilbage mens jeg kigger ud af vinduet. Det er de her hjemture i toget der altid for mig til at overtænke, altid for mig til at betvivle mine valg i livet…. Gjorde jeg det rette at flytte til randers og blive der? Gjorde jeg det rette i sin tid, med karina, line og freja… ?

 

Gjorde jeg det rette i alle de valg jeg har taget i livet`?

 

Kæmpe spørgsmål flyver igennem mit hoved… hvor er jeg nu… ? hvad skal jeg fremover.. ?

 

 

 

Alle de valg jeg gjorde i sin tid, alle de valg jeg har taget i mit liv, førte mig til her… her i toget mod randers. Mit hjem for de næste år… og et eller andet sted så er jeg glad for jeg er her nu… godt være der mange ting i livets valg man betvivler, om man har gjort det rette?

 

Mine valg har ikke været fejlfri, på nogen måde, men de har været med til at skabe det jeg har nu… jeg har mig selv nogenlunde tilbage, jeg har skabt et liv i randers…  og det , er jeg glad for … det tager et liv at lærer sig selv at kende, for der vil altid være vejbump på alle veje man skal henover.

 

Problemer der skal løses, og fejl der vil blive begået.

 

Jeg har lavet mange fejl i mit liv, mange stupide ting jeg engang imellem tænker på, men de fejl, de fejl har gjort mig til den jeg er nu, de fejl er blot endnu en erfaring, vi falder for vi skal lærer at rejse os op igen…

 

 

 

Jeg distancere stadig mig selv fra et liv, et liv udenfor.

 

Befinder mig selv lige nu i en situation hvor jeg ved jeg kommer til at ødelægge mig selv, men valget er taget, og jeg fortsætter ned af vejen, selvom jeg ved det kommer til at gøre ondt på et tidspunkt, og det ikke kun mig jeg trækker med mig i den smerte, jeg tænker hvornår det skal stoppe, skal det blive ved så`n her, hva er det jeg er i gang med at gå hen mod… det kun et lys nu, men bagved lægger der smerte men gør det alligevel, for jeg føler jeg har brug for intimiteten , føler jeg har brug for at savne , føler jeg har brug for at vide der er en et sted der faktisk synes om mig, men hva skal der blive af det.?

 

Igen distancen der tæller, ikke kun distancen mellem , men os distancen inde i mig,  jeg kan jo ikke holde til det , jeg kan jo ikke holde til det at være mig fortiden, jeg kan jo ikke andet end og distancere mig selv og drømme….. okay lidt endnu, vil jeg ha lov til… jeg giver mig selv lov til at distancere mig selv fra alt , selvom jeg har mulighederne for at være der…

 

Hvorfor ?

 

Jeg er træt, jeg er træt i mit hoved, min krop.. jeg er skadet , så kan ikke dyrke mine hobbyer : håndbold, fodbold… jeg er træt fordi jeg sover mindre og mindre i hverdagen, jeg er træt fordi jeg tænker på alle andre konstant, hvor de er , hvordan min fremtid bliver for alle andre… hva er nu det… MIN fremtid for andre… skulle det ikke være min fremtid for mig…

 

Er jeg virkelig ved at falde tilbage i at sætte alle andre før mig selv? Det er jeg sku da… jeg flygter , jeg distancere mig selv via andres problemer… IGEN…

 

Jah morten , nu skal der arbejdes igen,  det er sku da derfor jeg føler mig udmattet , jeg bruger jo min energi på alle andre end mig selv,… og energien er der ikke meget af når jeg ikke kan bruge min krop til sporten…

 

Det meget man kan finde ud af bare ved at hører musik og skrive sine tanker ned,  jeg føler mig næsten fri for tanker nu, og et eller andet sted , så skal jeg nok finde ud af hva MIN fremtid indebærer for mig selv…

 

 

 

Jeg tager mine valg i livet og lever med dem, kigger mig ikke tilbage, for jeg skal fremad, jeg distancere mig selv fordi jeg har en masse ting i fremtiden jeg nok er bange for… hvorfor bange? Jah fordi er vi ikke alle på et plan bange for hva der skal ske i fremtiden?  Så hvorfor skulle jeg ikke os være det…

 

 

 

Det jo på et plan fordi jeg hader afslutninger… hjemrejser, at sige farvel…

 

Jeg skal slutte af på mit elskede arbejde, hvor jeg har været i tre år, det bliver så hårdt. Jeg sidder på en hjemrejse nu som jeg hader… fordi det betyder hverdagen som synes lidt triviel fortiden skal i gang igen…

 

 

 

Men et eller andet sted så jeg ligeglad, for hva mit liv indebærer i fremtiden, det finder jeg ud af, jeg har tænkt over hva mit liv indebar dengang jeg tog valget at flytte væk, jeg har gennemtænkt alle situationer i mit liv og har altid arbejdet godt med mig selv,…

 

Og ved i hvad, jeg har det sku godt med det… selvom der stadig er mange ting der uløste og fortiden stadig nager mig, så lever jeg stadig , lige her…  godt mok i randers nu, men det fint, har selv valgt det fordi jeg har det godt der… har selv valgt de fleste ting… så det godt nok… jeg er i randers nu og har nu en gåtur hjem…

 

Gåturen:

 

Jeg elsker at gå i mørket med musikken så høj at man skulle tro det kommer fra himlen. 

 

Tankerne faldt hurtigt tilbage på min blog her, og kom til at tænke på at jeg snart er hjemme i lejligheden, min elskede seng, der hvor jeg har det godt… og trods min lille rejse i dette blogindlæg, ned ad memory lane, så har skal jeg nu nok finde min vejJ

 

En sidste tanke inden jeg slutter, som ikke hænger sammen med noget af det andet..

 

Jeg tænker på mille, hva hun laver, og hvorfor hun ikke kontakter mig mere…

 

Jeg tænker på hvor meget jeg savner karina og line som jeg dog har fået lidt kontakt til igen…

 

Men mest af alt så tænker jeg på Karina A og camilla…. Håber i følger mig i himlen og ligesom jeg tror på mine valg er de rette…   

 

Til allersidst vil jeg spørge mine læsere, om i nogensinde tænker på ordet distance og hva ordet distance er for jer?

 

Læst 4 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Funktioner

Del artiklen:


Opret note