FaceUP Logo

En lille historie Et barns venrden.

Udgivet 21/12 - 2011

Et barns verden.

 

Døren smækkede hårdt i… det vækkede os alle.

”Jeg gider det ikke mere! Du kommer hjem hver aften klokken lort og stinker langt væk af øl!”

Jeg var allerede vågen… stod ude i det lille lyseblå firkantede køkken med min søster. Døren stod åben ud til gangen, det var der de stod…

”Du er jo fuld!”

”Du gider det ikke mere?! Jeg kan komme hjem lige når det passer mig!”

Min søster holdte mig for ørene, hun stilede sig foran mig så jeg ikke kunne se. Men jeg ville gerne se, jeg var nysgerrig, jeg holdte med hende… min mor. Jeg lagde min hånd på min søsters hofte og skubbede den lidt til siden så jeg kunne se. Jeg kunne ikke rigtig høre hvad de skændtes om, men kunne se deres munde bevæge sig hurtigt, deres ansigtsudtryk vidste vrede og sorg på samme tid. Jeg kiggede op på min søster, hun kiggede ned på mig… hun græd, tårerne trillede ned… hundrede vis. Hendes øjne var helt røde, røde som et jordbær… hendes kinder magen til, munden vendt lidt ned af. Jeg kunne mærke at jeg blev ked af det, men holdte det tilbage, måtte være stærk.

Jeg kiggede over på dem igen, det blev værre og værre. Han blev vredere og vredere, kunne se det i hans øjne, i hans ansigt… han tog fat i min mors arme, ruskede i hende… hun var standhaftig. Han skubbede hende ind i skabet, mens han råbte et eller andet.

Jeg nåede ikke at se mere… min søster tog mig i armen og hev mig ind i spisestuen og videre ind i den store stue, med de postkasserøde sofaer, det gamle brune sofabord med de meget nøje skåret mønstre. Det gamle røde og lysebrune tæppe, mønstrede gamle røde og lysebrune tæppe…

 

Næste morgen, vi sad alle ved morgenbordet. Dejlig morgenmad. Franskbrød, tebirkes, det hele var der. Jeg kiggede over på min mor, hun kiggede ned på sit skårede franskbrød. Jeg kiggede over på min far, som kiggede på min mors skårede franskbrød. Alle var stille, man kunne kun høre kniven ramme tallerknen, når man var færdig med at smøre, brødets skorpe, når man tog en bid. Allerede før denne morgen, vidste jeg godt at der var noget galt, men denne morgen var jeg helt sikker på, at det ikke ville blive godt igen… hun ville ikke kunne tilgive ham og hun var i hvert fald ikke lykkelig. Det var helt sikkert.    

Læst 17 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

vil du gerne høre mere af den samme historie ? for har en del andre :) hehe.. og mange tak for din kommentar :)
01/01-12

Blogger

Tigerungen:
Hej..!!

Funktioner

Del artiklen:


Opret note