Det har været et problem i adskillige år, men efter "børnenes statsminister" gjorde det lettere for offentligt ansatte i kommunerne, at gennemtvinge tvangsfjernelser af børn, så syntes problemet blot at vokse i den forkerte retning.
Hjælpen og støtten burde gives til forældrene i større udstrækning, frem for at fjerne og i nogen grad også gøre skade på børnene.
I dag er det oftere økonomiske årsager til anbringelse, fordi en eller begge forældre er arbejdsløs eller langtidssyg. Fjernelse af eksistensgrundlag, mener flere politikere er helt ok, i forbindelse med "vores penge" kontanthjælpsmodtage-
re betaler også skat. Politikerne giver sig selv og kommunaltansatte lønforhøjelser, alt imens en voksende gruppe, overlades til et liv på gaden, hvor de får lov til at sulte. Det er klart børn ikke skal leve under sådanne vilkår her i landet.
Men det kunne være undgået, ved rettidig indsats og rettidig omhu, i form af rette støtte og hjælp til forældrene.
24/03-21
Opret note