FaceUP Logo

Første skridt i et nyt liv.
Jeg har sagt ja til livet, og fra over for min sygdom. Men først måtte jeg erkende over for mig selv, hvad jeg er.

Udgivet 10/11 kl. 21:44Opdateret 10/11 kl. 21:442023-11-10

Jeg indså, for nogle måneder siden, at jeg havde et problem. Jeg vidste godt at stoffer kan jeg ikke styre, men alkohol, den var anderledes. Den indebar gode, varme, og sociale, stunder. Men på den anden side sad jeg derhjemme og brugte weekend efter weekend på at drikke mig i hegnet alene. Og så pludselig lidt i hverdagene også, det kunne jo også gøre ondt på en Tirsdag....
jeg fik øjnene op for, at det her, det var ikke sundt. Og jeg lavede en aftale med mig selv om, at det her skulle jeg have styr på. Sandhede var bare den, at jeg løj. Jeg løj mig lige op i ansigtet. Jo, jeg fik da skruet ned for drikkeriet, men det lå hele tiden i baghovedet på mig og kradsede. Hver gang tingene ikke gik efter mit hoved, skulle jeg kæmpe med mig selv om ikke at drikke. Og alt for ofte tabte jeg den kamp.

Sommeren 2023 kom jeg frem til at det her skulle stoppe, men jeg turde ikke. I min frygt lod jeg døren stå på klem, og det resulterede i at jeg begyndte at grave min grav igen. Jeg sagde "ingen alkohol når jeg er selv". Det skulle være løsningen. Men ved i hvad, det betød at jeg gik i byen samtlige weekender derefter. Og det fortsatte indtil jeg en fredag aften sad derhjemme, og egentlig ikke gad i byen, men jeg ville gerne have en buzz igen. Jeg købte en ramme øl, og gik i gang med dem. Spol et par timer frem, og jeg er i byen igen. 


Skæbnen ville det, at min skytsengel placerede en person på at af disse værtshuse. En person jeg havde mødt før, da jeg første gang prøvede at blive clean. Han sad og drak sodavand og næd stemningen uden en dråbe alkohol. Ham og jeg faldt i snak, og jrg begyndte at indse at jeg havde et simpelt valg foran mig. Jeg kan fortsætte min selvdestruktive levemåde, hvor jeg bliver ved med at nedgøre mig selv og retfærdiggører min alkoholisme, eller jeg kan overgive mig selv og vælge livet. 

Jeg brugte de efterfølgende dage på at drikke for at "få det ud af systemet", men der var noget anderledes ved det. Det smagte ikke godt længere. Jeg tog til et møde for mennesker som mig, og kunne nærmest mærke hvordan alt de snakkede om passede på mig. Det var så langt ude, at jrg kørte hjem fra det møde. Og drak igen. Her indså jeg endelig, at det her kommer til at være svært. Det kommer til at være hårdt, og jeg kan ikke gøre det hvis jeg fortsætter som jeg plejer. Så jeg tog til endnu et møde dagen efter. Her sad jeg bare og lyttede, imens jeg mærkede tårerne presse sig på, for nu gik det op for mig hvad jeg var i gang med. Jeg vaklede rundt i de kommende dage, for jeg havde så svært ved at forstå at jeg faktisk havde et problem der krævede afholdenhed. Og det fortsatte, som en tumor inde i mig. Indtil jeg ved en ren tilfældighed fandt mig selv til et AA møde. Det var her jeg for første gang, uden at skjule mig bag humor eller et lille smil, men med tårer i øjnene, snot i næsen, og en knækket stemme fik sagt det højt. Mit navn er Mikkel, og jeg er alkoholiker.

Læst 36 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

A 48
Det er du ikke allene om at være, og måske en dag et og andet sted der ude i en og anden fremtid, så kan det være, at det er dig som sidder med en sodavand og nyder et godt og sjovt selskab, og kan sige de samme gloser til en der lige som du, trængte til at høre at der er en vej at gå uden misbrug.

Den vej er ikke nem at følge og den gør ondt for hvert et skridt man vælger at gå ned af den vej, for alle tanker og alle følelser glæder som sorger, som man ville drukne i misbrugets glemsel, de står alle malet på store skilte og husgavle synlige for alle os der følger den vej.

Kan så nævne, at hvis man er i stand til at holde ved, og vise mod, stædighed/ viljestyrke, ærlighed overfor og i forhold til en selv, til at gå ad den vej, så på et tidspunk, så ophøre smerten og så bliver lyde af fuglefløjt og blade der rasler i træer og buske tydlige, og de store skilte der var, de er forsvundet på et og andet tidspunk lagt i rygsækken, indtil den rygsæk en dag er klar til at blive efterladt.
12/11 kl. 13:27
A 48
Min kamp er stadig daglig, for lysten til alkohol, den lyst forsvinder aldrig.
Spørgsmålet er et styrkeforhold, kan jeg stå i mod i dag også, eller giver jeg efter og drikker et par flasker sprut?

Det er lidt over 10 år siden sidst, at jeg sidst faldt i og drak en flaske whisky og den blev jeg ikke engang beruset af... trods der før da var gået en del år uden druk...

Jeg kan stadig huske første gang jeg drak mig i hegnet, var allene hjemme i mit bardomshjem og fandt en flaske stroh rum i bar skabet, blandede jeg med 7up og cola, ½n/½... en fredag aften, og lørdag formiddag, dagen derpå vågnede jeg på badeværelsegulvet...-

Dengang var jeg 11 år, blev mobbet, tæsket og drillet i folkeskolen.
Var en nørd og bogligt langt fremme... At der så ikke var noget familiemæssigt sammenhold, jeg havde ikke noget at støtte mig til, før jeg støbte mit eget fundament og byggede en stolpe at støtte mig op af.

At skulle klare alting selv, den er svær at sluge, og jeg falder nok i igen.

Og det er ok.
12/11 kl. 13:51
Først når du finder lyset og styrken indefra, kan du begynde at ændre din situation og adfærd. Ud fra det skrevne ser jeg ren og skær styrke og for det får du en kæmpe skulderklap. Sejt kæmpet.
Nogengange er det først, når man når bunden, at man finder styrken til at vende skuden 🙏🏽
26/11 kl. 8:44

Blogger

mikke1:
Ses du

Funktioner

Del artiklen:


Opret note