FaceUP Logo

Lær af dine fejl, før det for sent

Udgivet 23/11 - 2017

Hej med dig, mit navn er Charlotte, jeg er 18 år og kommer fra Kolding. Her er hvad jeg går og tænker på, når jeg intet har at lave:
Når intet går som det skal, skal du fortsætte med at holde hovedet højt, da du kun lære af dine fejl. Aldrig tro at bare fordi du ikke er god nok til alt i denne verden at du så ikke er god nok.
Jeg fandt ud af det på den hårde måde, jeg lever endnu men har i mange år ikke villet men selvmord er en ussel løsning, livet er et spil og selvmord er at snyde, og snydere er der ingen der gider. Du tænker ikke klart i øjeblikket, men inden du kommer der til så søg hjælp, sænk paraderne, hele verden er klar til at gribe dig hvis du falder. Folk jeg ikke kender siger til mig, Charlotte du kan klare alt, men du skal tro på dig selv, du kommer først videre når du tror på at du selv kan. Men jeg har ingen tro mere, jeg lever virkelig på den sidste del af mit liv. Jeg kan ikke holde det ud mere, jeg troede jeg var voksen men jeg kan ikke styre mine penge, jeg kan ikke komme ud af døren og af sted. Værst af alt, jeg kommer aldrig til at blive det jeg allerhelst ville være, jeg kommer aldrig til at blive kok, jeg kan ikke klare det i kroppen. Jeg ved godt jeg sidder og siger man ikke skal give op, men hvad skal man så efter at have kæmpet i 10 år mod sin værste fjende, hvad kan jeg gøre. Jeg føler at jeg ikke er livet værd, jeg mister flere og flere, jeg bliver mere og mere ensom men hvem tænker på det? Dem jeg troede var mine bedste venner, skriver aldrig hvordan går det? Eller kan du snart være sammen, de undgår mig nærmest, vi snakkede sammen hverdag næsten og nu der snakker vi aldrig, jeg ved godt tiden ændre sig at vi alle for en hverdag at se til, men er det ikke normalt lige at høre hvordan det går rundt omkring eller er det bare mig der tænker det, jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde til at være usynlig, jeg bliver hængende ved en der spiller mig op mod sin kæreste siger, 1000 ting til mig og 1000 ting til ham, men hvad er sandheden egentlig? At hun lyver for os begge? Eller at hun bare gerne vil have opmærksomhed hos os begge. Jeg ved ikke hvad hun tænker men jeg ved at hun tænker noget. Jeg ved ikke selv hvad jeg tænker mere, men jeg tænker kun på at jeg ikke er værd at kende. Fordi folk de lover mig ting gang på gang, men når det er så er tiden til at man skal det, sker det aldrig fordi så kunne de ikke, eller også glemmer de mig. Hvis man virkelig bliver glemt hele tiden, hvad er man så værd for folk? Jeg er ved at finde ud af at jeg er helt selv i denne verden og jeg kan ikke holde det ud. Jeg græder hverdag, jeg tænker hverdag, jeg er ensom hverdag. Hvem kan leve et liv i ensomhed, jeg kan ikke mere i hvert fald. Er det kun mig der synes at nogen bliver behandlet forkert, eller skal verden bare være sådan?
Jeg bliver løjet overfor af alle, selv folk der siger de elsker mig lyver for mig. Jeg er så lidt værd at jeg skal lyves for, jeg forstår det ikke, jeg forstår ikke meningen med at folk skal lyve for mig, jeg forstår ikke folk skal sige at jeg er så smuk, men ingen vil have mig, jeg forstår ikke at jeg skal lide så meget, fordi det er unormalt ingen at have. Hele mit liv er jeg blevet fortalt at jeg skal tabe mig, men hvordan kan jeg tabe mig, jeg kan jo ikke klare det, jeg kan ikke holde ud at gå en tur, jeg kan ikke holde ud at vise mig i offentligheden jeg føler mig som en skam for denne verden, ingen ser det, ser det jeg føler, ingen føler det jeg føler, er det meningen jeg skal være selv i alt den smerte? Er det meningen at efter snart 6 år efter min mor hun døde at jeg stadig føler det er min skyld selvom det ikke var? Er det meningen at jeg skal føle skyld over at jeg ikke ville bo med en jeg konstant diskuterede med, hver eneste dag, og virkelig ikke følte jeg hørte til? Er det meningen jeg skal være ked af det over, at jeg ikke ville sidde og spille WOW og sådanne spil bare fordi min mor og mine søskende ville? Eller er det meningen jeg skal have det skidt over at jeg tog piller fordi min eks slog op, og at jeg havde det skidt efter jeg var udsat for overfald, og have det dårligt med at min eks følte det var hans skyld, selvom han havde fået af vide at der ikke manglede særligt meget før jeg kom der til og havde lovet ham jeg ville fortælle ham hvis jeg havde gjort det, og det var hvad jeg gjorde? Er det meningen jeg skal føle skyld over ikke at kunne komme med til alle min pap mors families arrangementer, fordi jeg har været syg, eller ikke boet hjemme for en kort periode, er det meningen jeg skal føle mig bange for min egen far, er det meningen at jeg skal, have det så dårligt jeg ikke engang kan sige til min familie hvor slemt det står til? Er det ikke meningen at jeg skal have svar på alle mine tanker i stedet for at sidde alene med alt dette eller tager jeg igen fejl, tager jeg fejl omkring alt i livet? Jeg er der i livet at jeg ikke for sovet ordentligt, jeg for ikke holdt alle mine aftaler, hvordan skal jeg nogensinde blive en god mor hvis jeg ikke kan forsørge mig selv? Hvordan kan jeg være et godt menneske, hvis jeg ikke kan være god ved min egen krop mest af alt hvordan skal jeg nogensinde få livet op at stå, hvis jeg ikke tager mig selv i nakken og kommer i gang, hvordan skal jeg leve et liv, når jeg ikke kan se mig selv i øjnene mere?
Jeg ved ikke hvor længe jeg bliver nu, fordi det er bare et spørgsmål om tid så er jeg så langt nede at ingen længere kan redde mig og hvis jeg ikke tager fejl så er jeg der nok nu!
TIL JER DER LÆSER DETTE, SØG HJÆLP NÅR DET STARTER I DIT LIV, IKKE NÅR DET ER VED AT ENDE DET!
Den ene ting jeg lærte var, at jeg skulle have bedt om hjælp, for længe siden, men det gjorde jeg ikke, se hvad jeg fik ud af det. 

Læst 61 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Som en fyr der nyder at være ensom, og som kan være taknemmelig overfor voldsmænd der overfalder ham, men som også har en fortid fyldt med drænende oplevelser, bekendtskaber og ikke mindst følelser, så er det interessant læsning.

Er det meningen at du skal lide? Er det meningen at du skal være alene? Hvem kender svarene på de spørgsmål bedre end dig selv?

Tag en dyb indånding, for alvor, og efter det så tag en mere. Der er hjælp at hente, men der er ingen der kan beslutte sig på dine vegne. Det er dig selv som holder nøglerne til dit eget sind og sjæl. Du har magten til at ændre din virkelighed, og du har altid et valg. :-)
24/11-17
Du lyder ret deprimeret. Måske du skulle tage dit eget råd til dig og søge hjælp. Når man er så langt nede ser man kun sort, men det er ikke for sent at søge hjælp. Tag skridtet og kontakt din læge, bliv henvist til en psykiater eller psykolog. De kan hjælpe dig
26/01-18

Blogger

BootyGirl Aka ..:
Think positive and smile

Andre fra samme

Funktioner

Del artiklen:


Opret note