En klog pige sagde engang i et tv dokumentar program lavet af TV2:
"I kalder mig for unormal, fordi jeg skiller mig ud med min ene diagnose, men når det kommer til stykket, så har i "normale" jo så mange diagnoser at ingen af dem skiller sig ud."

Ikke helt ordret citeret, men meningen er nogenlunde den samme.

Tag det ikke så tungt ven, brug tiden på dem der vil dig det godt og glem de resterende båtnakker.
20/02-21

tak og ved det  det bare min holding lidt
20/02-21

Det som kan være svært, det er hvis diagnosen er dit holdepunkt, du er vel også noget andet end din diagnose?

Måske lidt pågående spørgsmål, men jeg har selv været der, hvor mit handicap fyldte for meget, og derfor jagede jeg ubevidst mange væk.

Det som er svært, både når man er nedtrykt eller skal til at affinde sig med, at der er tilkommet nogle begrænsninger af hvad man kunne og ville med sit liv. Det er at de personer man stolede på og regnede med, dem kommer man hurtigt til at opslide og i nogle tilfælde også til at misbruge.

Det medføre at de oftest forsvinder og så er det svært at komme videre, ud over navlepilleri og fordybelse i egen situation.

Du er andet end din diagnose og andet end de begrænsninger den medføre, spørgsmålet er hvornår du vil vise andre hvem du er, så du ikke længere er din diagnose, men at du viser dig frem, som dig selv.

Det er ikke nemt og gøres ikke fra en dag til den næste, det tager lang tid, jeg er ikke selv nået i mål.
Kommer jeg i mål? Gør du?
20/02-21

Hvorfor ikke bare være ligeglad med hva andre mener ? der vil jo desværre altid være nogen som ikke kan li en af en eller anden grund, så det bedste man kan gøre er at brugt sit liv på dem som kan og på den måde få en masse gode oplevelser ^^
21/09-22

sandt
21/09-22

@Diavolessa
"Hvorfor ikke bare være ligeglad med hva andre mener ?"
Den kan være svær, hvis det både er ens nære familie og det offentlige "system" som ikke udviser hensyn, og tværtimod presser på med alskens tåbeligheder. Så kommer man i tvivl om hvorvidt de har ret eller ej.

For så er det ikke kun ens egen problematik man skal kæmpe med, men også en kamp imod de, som burde have været der til at støtte og bakke op, og hjælpe til med at gøre tilværelsen bare en lille bite smule mere tålelig at komme igennem.

Når man har kæmpet på egen hånd det meste af ens liv, så er det noget nært umuligt at tage imod en håndsrækning når eller hvis den viser sig.
For det er ukendt område, som jeg et par gange har været for skeptisk til at kunne tage imod, set i det berygtede bakspejl.

"Lejf iskold og bitter" (life is a bitch) ;)
06/10-22

Personligt så bor du i et land der ud af alle lande i hele verden har flest projekter samt hjælpe organisationer m.v for folk med diagnoser

Dvs.


Har du en diagnose i Danmark kan du få meget mere hjælp end hvis du ikke har en diagnose


Jeg var en gang hjemløs

Men fordi jeg ikke havde nogle diagnoser så kunne jeg ikke få noget hjælp overhovedet andet end en gang suppe og en sovepose


Det var den hjælp jeg fik


Desuden syntes jeg personligt også at folk med visse diagnoser har tendens til at bruge deres diagnose til at tiltrække opmærksomhed



Hvis du ikke nævte du har ADHD

Ville ingen vide det med mindre du gjorde det åbenlyst



Så hellere fremhæv at du er i hjemmeværnet

Det er da meget sejt





Nu er det ikke fordi jeg hater


Men hver glad for du bor i Danmark hvor der er så meget hjælp at hente



08/04 kl. 3:31