FaceUP Logo

when you don´t give up, you cannot fail

Udgivet 15/04 - 2013

 

When you don´t give up, you cannot fail.

 

Den ene dag kan man side og græde uden grund, og vide man har problemer den anden dag kan du vågne op og ha det på samme måde men med et andet perspektiv. I går var en virkelig dårlig dag, en person tømt for energi, som pludselig indså nogle forhindringer som ellers ikke har været noget førhen.

 

Bange for et tilbagefald og angst for hvad fremtiden bringer.

 

Det sidste stykke tid har været præget utroligt meget af stress og mange ting jeg engang havde problemer med er vendt tilbage.  Det ikke nyt, det sker gang på gang, jeg vender tilbage til fortiden og ønsker tingene anderledes.

 

Det kom i går ud i frustration, hvad jeg manglede og mangler i mit liv i en underlig form, som jeg ikke kunne sætte i relief nogen steder. Det var en frustration som jeg havde for mange år siden der kom igen.

 

I går var jeg frustreret over en bytur, over min alder over hvor ung jeg følte mig og hvor gammel jeg er. De sidste par uger har det været stress og tanker om jeg er på den rette uddannelse, det har været min akillessene som pludselig sætter en stopper for idrætten fordi den er blevet overanstrengt og så lige når knæet efter to års skade er ved at være rigtig godt, Det er jeg stadig frustreret over, men i dag vågnede jeg op med et andet perspektiv.

 

Livet har taget karina fra mig da jeg var 17, da hun døde i mine arme, livet tog camilla fra mig, livet tog carl-emil fra mig, livet tog sofie fra mig og livet tog maria fra mig.

 

Livet smed mig igennem ting som at finde min kæreste med overskåret håndled i en alder af 15, livet smed mig igennem depression i familien, livet smed mig igennem alkoholisme i familien, livet smed mig igennem depression, livet sagde til mig jeg ikke kunne, livet sagde eller jeg førte mig selv ud i at stoffer for at føle noget, livet smed mig igennem et ondt mønster, jeg ikke kunne komme ud af, livet førte mig til at gøre en masse ting jeg ikke kan se hvorfor jeg gjorde, livet førte mig i kriminalitet, livet behandlede mig ikke godt.

 

Og det værste ved det, er at der er så mange andre der har været igennem mere end mig og det glemmer jeg nogen gange, i mit mørke…  og i går var jeg frustreret over en ting som jeg følte mig gammel i den kontekst jeg befandt mig i.

 

Tilbage til perspektivet jeg vågnede med i morges.

 

Det var som alle mandage. Jeg har fri hver mandag og står tidligt op fordi jeg bruger hele dagen på at læse.

 

I dag har det været forberedende læsning, til min eksamens opgave i psykologi, og jeg elsker psykologi, så jeg var motiveret. Men jeg vågnede op med tankerne for i går, så det at komme ud af sengen var ikke så nemt.  Så kom jeg til at tænke på hvad jeg enlig har været igennem i livet og at jeg ikke forstår hvordan jeg har klaret mig igennem.

 

Det fik mig op, fordi hvad livet har lært mig, at rejse mig når jeg falder og kæmpe videre.

 

Derfra begyndte jeg at læse psykologi, og midt i det hele kom det til mig, min frustration bunder i savnet.

 

Jeg begyndte at græde og følte savnet igen af alle dem jeg har mistet, og det jeg altid føler jeg mangler, nemlig nærhed.

 

Jeg har brug for nærhed fra mine veninder, brug for at holde om nogen igen, brug for at hører de tænker på mig, brug for at de er her ved siden af mig, men det er umuligt, fordi de lever ikke mere.

 

Men det gør jeg og det er mig der mærker smerten… og pludselig vender savnet sig til veninderne der stadig lever, de samme tanker gør sig gældende, jeg har brug for jer, fordi jeg har det ikke godt fortiden, jeg føler jeg er ved at tabe mig selv igen, og er bange for at jeg ikke opnår det jeg skal, det jeg har sagt til mig selv siden karina døde.  Nemlig at inspirere andre til at gøre det bedste de kan med det de har.

 

Jeg beder ikke om hjælp ret meget, men jeg står lige ved en skillevej og nu har jeg brug for at folk er der, et kram, en at holde om, en der fortæller mig de elsker mig, selvom jeg godt ved de elsker mig.

 

Det er ikke meget jeg beder om, og det lyder ikke som om jeg bare piver over ingenting, men nogen gange må vi erkende at vi har brug for nogle ting, til at komme videre, selvom om det et lille bump i vejen vi ikke kan komme over, så kan ord eller nærhed være nok til at komme videre.

 

Jeg har altid været den person der har givet og givet, hjulpet alle jeg kunne og gjort alt for mine venner og veninder, men lige de sidste par uger har givet mig små nederlag, der har gjort at jeg har brug for at vide jeg er god nok, til det jeg kan.  At jeg faktisk har hjulpet nogen, at jeg har gjort en forskel..  fordi jeg er blevet i tvivl om de som mange vil se som små ting jeg gør for folk faktisk gør en forskel.  Men at be om det ville virke underligt og ikke reelt ville det ikke? Jeg ved det ikke.

 

Jeg erkender jeg er i en svær periode lige nu , som dog lang fra er så svær som mange andre ting jeg har været igennem i mit liv og jeg ved at jeg kan komme videre, fordi jeg er kommet tilbage fra meget værre ting og rejst mig når jeg er faldet, men lige nu har jeg brug for den mest simple ting, nemlig at mine rigtige venner fortæller mig jeg er god nok.

 

Det synes åndsvagt, men for mig er det bare en erkendelse jeg skal ud med, fordi hvis jeg har lært noget i mit liv, så er det at fortælle hvordan man har det og hvad man har brug for…. For nogen lyder det egoistisk for andre er det forståeligt.

 

Det jeg så er kommet frem til, i dag er hvad jeg gerne vil med mit liv, det er at bruge mit liv til at inspirere andre til at gøre ting de ikke troede de kunne.

 

Her er hvad jeg kom frem til.

 

Hvis du ikke gør andres liv til noget bedre, så laver du ikke det rigtige, hvis du ikke i det mindste prøver noget, så ved du ikke om du kan, hvis du føler dig nede så rejs dig op til og gå til et højere sted, hvis du falder, så rejs dig op og lær du faldt af en grund og husk grunden.

 

Jeg har i mange år, gerne ville inspirere andre, gøre noget godt for andre fordi jeg ved hvor hårdt livet kan være, ikke kun for mig, for der mange derude der været igennem meget mere end mig. Men at vågne op en dag og vide, man vil inspirere en person i mit liv, man vil gøre ting for andre fordi man kan, det er det som for dig til at leve. Det er det der inspirere dig selv til at være til, det er, hvad altid vil føre dig frem uanset i hvilken situation du er i.

 

 

 

It doesn´t matter how many times you fall, it doesn´t matter how much it hurts, it doesn´t matter how many times, you get depressed, it doesn´t matter how many times life try to stop you.

 

The only thing that always will hold you back is YOU.

 

YOU not trying to get up when you fall, it is YOU not trying to find the light, it is YOU giving up.

 

Remember it only matters how you finish.

 

SÅ det pludselig ikke så egoistisk at  ha brug for et kram og en bekræftelse på at det man har gjort I sit liv, det har gjort en forskel for nogen.  Er det?

 

Læst 1 gang

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Funktioner

Del artiklen:


Opret note